Kunstværkets relationer
Maj 19, 2015
rum46
Studsgade 46
20:00 – 22:00
–––––––––––––
Deltagere: 5
Introduktion: Peter Ole Pedersen
I 1978 publicerede den amerikanske kunstkritiker og teoretiker Rosalind Krauss den kontroversielle og nu kanoniserede tekst Sculpture in the Expanded Field, hvori hun opstiller en række parametre til forståelsen af skulpturen som postmoderne udtryksform. Krauss åbner i denne sammenhæng også ballet for at tænke andre kunstarter ind i et udvidet felt. I 2009 udgiver kuratorinitiativet The Piccadilly Exhibition Company teksten Ting i et udvidet felt forfattet af den danske kunsthistoriker Lars Kiel Bertelsen. Den handler om vores forståelse af ting og sager og deres forhold til samlingen og samlermani.
Med udgangspunkt i disse to fremstillinger vil vi diskutere relationerne mellem kunstværker og diverse objekter. Hvad gør dem, til det de er? Hvad er deres forbindelser til steder, personlige fortællinger og historien?
Debatten vil kredse omkring udstillinger og kunstnere tilknyttet The Piccadilly Exhibition Company.
tekst [1]
Lars Kiel Bertelsen 2009. Ting i et udvidet felt. Piccadilly Line #1. Forlaget Asterisk.
tekst [2]
Rosalind Krauss 1978. Sculpture in the Expanded Field. October, Vol. 8.