Genrer af kunstaktivisme: efter postmodernismen
April 05, 2016
Rum 46
Studsgade 46
19:00 – 21:00
––––––––––––
Deltagere: 11
Introduktion: Claudine Zia
Den franske filmskaber og forfatter Guy Debord proklamerede i sit manifest Towards a Situationist International fra 1957, at kunsten kun ville få en meningsfuld betydning, hvis den handlede i en kritisk samfunds-revolutionerende kontekst. Dermed sagt var det kunstens, eller rettere sagt kunstnerens, opgave at påvirke og omstrukturere samfundets politiske, økonomiske og sociale forhold.
Ånden fra Situationistisk Internationale lever stadig i dag, hvor mange kunstaktivister er inspireret af bevægelsens dogmer om en verden, der ikke er styret af eksisterende magt- og værdistrukturer, men snarere af nye handle- og refleksionsmuligheder. Men spørgsmålet er, om det er kunstens rolle at ændre og påvirke samfundet. Fejler det kunstneriske projekt ikke i sidste ende? For kan man overhovedet bekæmpe og forandre etablerede strukturer? Og bliver kunsten ikke – som vi har set det i forskellige avantgardistiske strømninger gennem tiden - blot institutionaliseret og udstillet, ikke på baggrund af projektets aktivistiske karakter, men snarere på baggrund af sin æstetiske sans og kvaliteter?
På denne Teoretiske Tirsdag vil vi diskutere de nyere tendenser i samtidens aktivismekunst. Teksten af teoretiker Carrie Lambert-Beatty og udstillingen af den finske billedkunstner Jani Leinonen er ikke forbundet med hinanden. De demonstrerer blot, hvad kunstaktivisme kan være i dag, og hvilke værktøjer der anvendes til at italesætte forskellige politiske, kulturelle og sociale strukturer.
[Tekst]
Twelve Miles: Boundaries of the New Art/Activism, C. Lambert-Beatty (2007)
Fra symposiet The Feminist Future: Theory and Practice in the Visual Arts, MOMA, NY, USA
[Udstilling]
School of Disobedience, Jani Leinonen, Aros (2016)
Får man ikke set udstillingen, så kan man se mere på Leinonen's hjemmeside
+ der bliver medbragt udstillingskatalog
Det anbefales som altid at møde forberedt til samtalen.
✌︎